Forside > Om Carl Ras > Historien om Carl Ras A/S
Kampagnevarer Akku - værktøj Befæstigelse Beklædning og fodtøj Belysning og El-artikler Beslag Bits, bor og hulsave El-værktøj og tilbehør Entreprenør materiel Fugemasse og maling Haveredskaber Håndværktøj Klinger til maskiner Sikkerhedsudstyr Søm, skruer og bolte Zippo gas til MPL lighter Zippo håndværkerlighter Zippo MPL gaslighter
Vis varer fra producent
DEWALT Shop
 

Historien om Carl Ras A/S

Rødder i fortiden – og fokus på fremtiden

2007 – Carl Rasmussen Værktøj & Beslag A/S bliver til Carl Ras A/S

2007 var året hvor Carl Rasmussen Værktøj & Beslag gennemførte to store tiltag; Virksomheden skiftede det 75 år gamle navn Carl Rasmussen Værktøj og Beslag A/S ud til fordel for Carl Ras A/S.

Sammenlægning og klar styrkelse af markedspositionen

I samme forbindelse overtog Københavnerfirmaet de fulde aktieposter i de tre søsterselskaber MP Beslag & Værktøj A/S i Århus, Buus Beslag & Værktøj A/S i Aalborg og Engros Beslag & Værktøj Holstebro A/S. Baggrunden for disse tiltag var bl.a. at sikre en høj kendskabsgrad i markedet samt virksomhedens position som markedsspecialist indenfor værktøj og beslag.

Historien om Carl Ras A/S tager sit afsæt i fusionen af disse 4 professionelle isenkramfirmaer, med hver sin særlige historie, der går mange år tilbage.

Carl Ras på Sjælland, 
tidligere Carl Rasmussen Værktøj & Beslag A/S

På Sjælland åbnede Carl Rasmussen i 1932 i et mindre butikslokale på Nørrebrogade i København dørene til en verden af værktøj og beslag under mottoet ”Kunden i centrum”. I 1966 åbnedes endnu en afdeling på Frederikssundsvej i Brønshøj. Begge afdelinger blev for små. I dag eksisterer kun historierne og minderne om Nørrebrogade og Frederikssundsvej - en hel del af dem er samlet i et jubilæumshæfte, som blev udarbejdet i forbindelse med firmaets 75 års jubilæum i 2007.

Den gren af firmaet Carl Ras A/S som startede i Nørrebrogade har nu moderne og velassorterede afdelinger i Herlev, Emdrup, Hørsholm, Sjællandsbroen og Odense.

Carl Ras i Aalborg, 
tidligere Ejner Buus A/S

Firmaet blev grundlagt på Gravensgade i Aalborg i 1905 af Ejner Buus, og har dermed æren af at være den afdeling, som har eksisteret længst. I 1967 flyttede man til de nuværende lokaler på Hattemagervej. Firmaet var i Buus familiens varetægt i mange år.

I 2003 slog firmaerne Engros Beslag & Værktøj Holstebro A/S, MP Beslag & Værktøj A/S og Carl Rasmussen Værktøj & Beslag A/S sig sammen om at købe det gamle hæderkronede firma, og man skiftede her navn til Buus Beslag & Værktøj A/S.

Carl Ras i Århus, 
tidligere MP Beslag og Værktøj A/S

MP Beslag A/S blev startet i 1969 af Otto Meyer og Carsten Ray Petersen, som indtil da havde været ansat hos Århus Værktøjsmagasin. I 1992 blev firmaet overtaget af C.E. Withen, som på daværende tidspunkt var ansat hos Carl F. Petersen som forretningsfører og var derfor et kendt ansigt i branchen. Næste skifte skete i 2003, hvor firmaet blev solgt til Jørgen Schou og Carl Rasmussen Værktøj & Beslag A/S.

Eneste afdeling med eget smedeværksted

Carl Ras i Århus har som eneste afdeling et smedeværksted, der forarbejder rustfri stål til bl.a. sparkeplader, gulv- og dørskinner samt laver specialopgaver i beslag.

Carl Ras Engros Beslag, 
tidligere Engros Beslag & Værktøj Holstebro A/S

Carl Ras Engros Beslag har nok den mest omskiftelige historie. Den starter i 1948 med etableringen af Holstebro Værktøjsmagasin. I 1990 bliver dette firma overtaget af store Carl F. Dette bliver for meget for de 3 medarbejdere Frede Larsen, Karl Aage Mikkelsen og Jens Nielsen der allerede året efter bryder ud og - med en hjælpende hånd fra Carl Rasmussen Værktøj & Beslag A/S – etablerer Engros Beslag & Værktøj Holstebro A/S.

Carl Ras Engros Beslag

Uovertruffen specialist – og eksportør

Carl Ras Engros Beslag er i dag en uovertruffen specialist i beslag, og en stor del af salget går til vinduesindustrien i Jylland. Dette er årsagen til at afdelingen i Holstebro er den eneste afdeling i Carl Ras med efternavnet Engros Beslag. Afdelingen er ligeledes kendt i udlandet – ca. 10% af salget går til eksport.

Strategisk samarbejde startede allerede i 2004

1. januar 2004 blev startskuddet til et strategisk samarbejde mellem de ovennævnte professionelle isenkram engroscentre. Samarbejdet omfattede bl.a. fælles markedsføring i hele Danmark, fælles indkøb, deling og udveksling af varelagre.

Ét Carl Ras

I dag, hvor vi er blevet ét Carl Ras, har vi 8 engroscentre, en omfattende e-shop på internettet og over 250 engagerede medarbejdere. Sjællandsbroen i København er det seneste engroscenter, der er kommet til her i foråret 2008.

… og vi har stadig ”Kunden i centrum”

Vi fortsætter med den altid høje ekspertise og serviceniveau. Da vi nu er flere engroscentre, er det blevet nemmere for dig at handle med os – vi vil være tættere på dig, der hvor du er - for vi holder stadig "Kunden i centrum”.

CR Sitrid på Island

Carl Ras – også repræsenteret på Island

I 2006 etablerede Carl Ras i samarbejde med to lokale medinvestorer CR Sitrid. I Reykjavik finder du et butikskoncept, som er baseret på vores danske koncept – se mere på www.cr.is.

 

Lidt mere om Carl Ras – anno 2008

Engagerede medarbejdere er vores trumfkort!

Gennem produktundervisning sørger vi for, at vores medarbejdere hele tiden dygtiggør sig. Kombinationen af tradition og nytænkning gør Carl Ras til en dynamisk arbejdsplads i konstant udvikling.

Rådgivning i særklasse Rådgivning i særklasse

Isenkræmmere der ved mere end de fleste

Med ”Kunden i centrum” er det vores mål, at vi hele tiden er på forkant med udviklingen. Størstedelen af vores medarbejdere er faglærte og kan til enhver tid give dig branchens bedste service og rådgivning. Vi plejer gerne at sige, at vi er ”problemknusere” - og vi kan skaffe alt! Søger du viden om nye produkter, kan du altid henvende dig i vores engroscentre. Her er vores medarbejdere klar til at informere dig om det sidste nye - også inden for dit fag.

Rådgivning dér, hvor du er

Carl Ras' faglærte konsulent team, som kører overalt i Danmark, er også en del af vores faste service - og den er gratis! Vi kommer gerne ud og rådgiver dig dér, hvor du har brug for det. Konsulenterne kan naturligvis også modtage dine bestillinger. Ring efter en konsulent i dit lokale engroscenter, som du kan klikke dig videre til i boksen i højre side.

Har du en hastesag?

Står du og skal bruge nogle bestemte varer her og nu? Det er ikke noget problem, for vores telefonkonsulenter sidder altid klar til at modtage dine bestillinger. Carl Ras har lynafhentning på Sjælland og Fyn, som den eneste i branchen. En ½ time efter du har afgivet din bestilling pr. tlf., kan du afhente dine varer i et af vores engroscentre. I Jylland kender man ikke til ordet lynafhentning – her får man blot varerne med det samme. 

Engroscenter

 Lagergang

Vi gør det bedste bedre

Hos Carl Ras er et af vores mål, at vores kunder skal have en god oplevelse, hver gang de besøger os. Derfor har vi hver uge nye aktiviteter og spændende tilbud i vores engroscentre. Samtidig er vi begyndt at indrette os efter shop-in-shop princippet for at gøre vores engroscentre endnu mere attraktive for vores kunder. Det betyder, at vi samler leverandøren ét sted, så du hurtigt kan få overblik over vores store udbud. Vi sætter en ære i, at du finder dét, du søger. Med mere end 27.000 faste varenumre på lager, kan du få alt under ét tag.

Festool testcenter i Odense DEWALT workshop-i-shop i Herlev

Festool testcentre – og DEWALT workshop-i-shop

I vores afdelinger i Århus, Odense og Emdrup kan du komme og prøve hele Festool’s produktprogram inden du bestemmer dig for at købe. I Herlev har vi indrettet en stor del af værktøjsafdelingen som DEWALT workshop. Her kan du afprøve en stor del af DEWALT produkterne, så du er sikker på at få det rigtige værktøj med hjem. Vores værktøjsspecialister står altid klar med råd og vejledning.

Danmark rundt på 24 timer

Kommer du ikke lige forbi et af vores engroscentre, leverer vi naturligvis varen indenfor 24 timer. Vi har vareudbringning i Storkøbenhavn, Århus og Holstebro omegn. Som en del af vores service, ringer vores chauffører dig op for at spørge, hvor varerne skal læsses af.

Køb online – døgnet rundt

I vores e-shop her på siden kan du nemt og hurtigt søge produktinformation, kontrollere dine priser og rabatter, og bestille dine varer. Du kan også se aktuelle kampagnevarer eller hente vores seneste tilbudsavis. Vil du altid være på forkant med kampagnetilbud m.v. – kan du tilmelde dig vores e-nyhedsbrev. Du kan handle i ro og mag, når det passer dig. Butikken holder nemlig åbent 24 timer i døgnet.

Vil du vide mere om Carl Ras?

Vil du vide mere om virksomheden Carl Ras, kan du bl.a. se organisationsplaner og læse om vores værdier. Du kan også læse vores nyheder, se stillingsopslag – eller besøge vores DEWALT e-shop på siden. Her finder du et helt unikt DEWALT univers, hvor du bl.a. kan sammenligne produkter eller købe DEWALT t-shirts, caps, tasker m.v. – som det eneste sted i Danmark.

Carl Ras gør det nemt for dig

Flere gange om året udgiver Carl Ras aviser med nyheder og nogle af branchens bedste tilbud. Modtager du endnu ikke vores avis, kan du se og downloade den her på siden, eller du kan få den tilsendt med posten ved at ringe til dit lokale engroscenter, som du kan klikke dig videre til i boksen i højre side.

Messe i Brøndby Hallen 2007 Præriedage 2007

Industri- og håndværkermesser - endnu et Carl Ras initiativ

Hvert år afholder vi Industri- og håndværkermesser i hele landet – i Holstebro kalder vi messen for Præriedage. Vores mål er, at vise vores nyheder indenfor vores brede og dybe sortiment, samt hilse på mange gamle såvel som nye kunder.

Gennem et særlig stærkt samarbejde med vores leverandører har vi med Industri- og håndværkermesserne formået at skabe rammerne for en oplevelse i særklasse for kunderne. Den største messe er Carl Ras messen i Brøndby Hallen – den varer i 4 dage, og er kendt som en stor begivenhed i branchen.

Herlevdage 2007 Glade kunder

Håndværkerdage

I mange af de lokale engroscentre afholder vi ligeledes Håndværkerdage. Det er 2-3 dage hvor vi skruer op for nogle ekstra gode tilbud i de enkelte centre. Der er leverandører til stede med aktive stande, der er konkurrencer og mad og drikke.

Følg med her på siden og se hvornår der kommer Håndværkerdage til et engroscenter nær dig.

Carl Ras – engagement der kan mærkes

Hos Carl Ras går du aldrig forgæves. Vi gør det bedste bedre, vi holder hvad vi lover - og vi glæder os til at betjene dig.

Velkommen hos Carl Ras!


 Til top